Gratis sikkerhedsprogrammer

policemanDer findes indtil flere gratis antivirus programmer. Nogle er OK, men mange giver en falsk tryghed. Årsgaen er at mange af de gratis programmer kun scanner PC'en igennem eén gang i døgnet. Og der oplyser en om at "man altså er blevet inficeret for 9½ time siden"! Det er afgjort ikke godt nok. Et ordentligt antivirus program skal indeholde det der hedder on-access scanning. Dvs. at programmet går ind og scanner en fil igennem inden du får lov til at åbne den. Det giver en smule latenstid i åbningsøjeblikket, men ikke noget nævneværdigt. Slet ikke når jeg tænker på alternativet... Husk at kigge efter on-acces scanning når du vælger den gratis løsning. Pt. ved jeg at Avast (http://www.avast.com) og Microsofts egen Security Essentials (http://www.microsoft.com/security_essentials/default.aspx?mkt=da-dk) har denne funktion.

 

Men det er kun en indfaldsvinkel for virussen. Pt. er en af de store farer på nettet noget så lavpraktisk som PDF-filer... De kan indeholde en virus som bliver udløst hvis din pdf-læser ikke er ordentligt opdateret. Nu spørger du sikkert: "Men hvordan skal jeg kunne overskue at opdatere alle mine programmer på PC'en?". Tjaahh, der findes programmer som checker det manuelt for dig, og ofte har dit program selv en funktion hvor du kan opdatere det. MEN.... nu har det meget anerkendte CSIS (www.csis.dk) udviklet et prgram som gør alt dette automatisk. Og det sker en gang om ugen. Og hvis du ønsker det kan det installere opdateringerne automatisk. Til gengæld er det gratis for private! Behøves jeg gøre andet end at give dig linket: http://www.csis.dk/da/private/heimdal/